Talent sponsorat

Klinik BlivSmerteFri har valgt at lave et spillersponsorat på den talentfulde fodboldspiller Clara Kristensen på 17 år.

Clara er et talent som vi ønsker at støtte på flere måder bl.a med behandling af skader med smerteakupunktur samt med sports hypnose.

HVORFOR SPORTS HYPNOSE:

- Dette er for at bidrage til Claras sportsperformance til et højere niveau, da de ubevidste programmeringer er afgørende om det bliver succes eller fiasko. Programmeringerne i det underbevidste sind er nemlig afgørende i alle aspekter i livet. Dette skyldes, at jo mere dit underbevidste sind arbejder med dine ønsker og drømme i bl.a sportens, jo bedre og lettere er det at være sig selv i de udfordringer som findes i eliteidrætten.

Derfor er dette et stort fokuspunkt i samarbejdet med Clara, da det ofte er her de små marginaler der tæller og skaber succes eller fiasko.

Med fokuseret og indsigtsbaseret sports hypnose kan vi hjælpe Clara med at skabe resultater, holde fokus og bevare overblikket.

Ligesom vi kan være motiverende i skadesforløb eller i vejen tilbage til fodbolden efter skader.

Målet er, at vi i samarbejde med Clara kan skabe ro - så alt hendes fokus fremadrettet er på fodbolden, hendes videre udvikling og mål

INFO OM CLARA:
 

Mit navn er Clara Kristensen, jeg er 17 år gammel, og jeg er fodboldspiller. Jeg startede med at spille fodbold på et drengehold, da jeg var 6 år gammel. Da jeg var 14 år, var jeg en del af DBU-talent holdet, og i dag spiller jeg fodbold i Kolding på et U18 DM-hold. Til dagligt går jeg i en Team Danmark elite klasse på fodboldlinjen, og gør det på tredje år. De fleste af mine vågne timer bliver brugt på fodbold, og jeg investerer meget tid og mange kræfter på fodbolden. Det gør jeg fordi, jeg har nogle helt klare ambitioner om en professionel karriere, at engang at trække i landsholdstrøjen og prøve mine evner af i udenlandsk fodbold. Jeg har det seneste halvanden år døjet med knæskader, og har i den forbindelse gennemgået to knæoperationer. Jeg er nu tilbage på træningsbanen på fuld tid, og den hårde opstart medførte, at jeg fik skinnebensbetændelse. Her har jeg været i et behandlingsforløb hos Brian, hvor jeg har fået akupunktur, som har hjulpet mig hurtigt tilbage i fodboldstøvlerne igen. Nu føler jeg mig klar og motiveret, til at gå efter mit mål og forfølge min drøm. Jeg har store ambitioner, og glæder mig til at føre dem ud i livet.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Indehaver af Klinik BlivSmerteFri.dk ønsker Clara held og lykke med projektet. Troen på hende er stor, hvilket er årsagen til at dette projekt er sat i søen. Vi vil følge Clara og støtte hende både med behandlinger, mental coaching og tilstedeværelse.

Hilsen

Brian Langvad Johansen

Claras Blog

Så er mit første år som U18 DM spiller slut, og der er dømt sommerferie. Sæsonen 2018/2019 har budt på både opturen og nedture. Sæsonen har været præget af min kamp for at komme tilbage til fodbold på topplan after mine to knæoperationer. Knæet er heldigvis helt i orden nu, men da jeg gik i gang med mere intens træning, kom der småskader til, som Brian heldigvis kunne hjælpe mig med ved at give mig akupunktur, ultralyd og massage. Da Brian ved at det er vigtigt både at få kroppen klar og få den mentale del med foreslog han hypnose som mentaltræning, og det havde jeg stor gavn af. Det hjalp mig med at bevare troen på at det hele nok skulle lykkedes. Brian som person har også en fantastisk evne til at få mig til at se lysere på tingene, når der kom en skade eller jeg ikke blev udtaget til kamp. I april fik jeg endelig debut på U18. Først i pokalkvartfinalen og kort tid efter i DM ligaen. Et stort mål var nået. Da sæsonen sluttede sidst i juni var det med en sejr i pokalfinalen og en sølvmedalje i ligaen. Jeg vil gerne sige tak til Brian for at støtte mig både i forhold til mine småskader og med at arbejde med det mentale. Også et tak for at støtte mig og tro på mig hele vejen.

Sidste nyt marts 2019

Efter en lang skadesperiode på godt halvandet år med 2 knæoperationer og efterfølgende en træls periode med skinnebensbetændelse, har jeg ved hjælp af hårdt arbejde og viljestyrke kæmpet mig til en plads i truppen til weekendens pokalkamp mod Aab. Vejen hertil har ikke været en dans på roser. Med en så lang skadesperiode har det krævet mange hårde timer med fodboldtræningen, styrketræning og selvtræning. Hos Brian har jeg fået god hjælp til, at komme skinnebensbetændelsen til livs. Her har jeg fået effektiv behandling med akupunktur og ultralyd. Og for at styrke det mentale, har jeg fået hypnose. Og hvordan gik pokalkampen så? Vi vandt kampen overbevisende 3-0 og jeg spillede hele anden halvleg, uden at mærke noget til skinnebenene. En stor oplevelse og en god debutkamp

Behandlingsdag i klinikken. Vi har igennem en periode arbejdet med Claras skinnebensbetændelse. Dette er næsten overstået og Clara kan nu spille for fuld skrue i 90 % af tiden

Der er i forløbet arbejdet med akupunktur, massage, ultralyd og for at bevare Claras positive sind er der lavet mentaltræning/ hypnose.

Clara er fuld af optimisme og igen idag smilende og parat til behandlingen

Clara har fokus på sund kost

 

God og sund aftensmad efter fodboldtræningen og styrketræning

Hun skrev følgende efterfølgende:

Forberedelse til træningslejr ⚽
På vej til træningslejr var jeg lige forbi hos Brian på klinikken.
Jeg fik først TNS behandling for skinnebens betændelse. Og kunne med det samme mærke en forbedring.
Dernæst fik jeg massage for at løsne op i musklerne. Ikke af en men af massører 🙂
Så nu er jeg SÅ klar til træningslejr.

Blivsmertefri.dk, TNS behandling, smertebehandling, Kolding Q talent, massage, Helse stedet,

Effektiv TNS behandling med effekt indenfor 30 sekunder. Smerter i skinneben er væk

Blivsmertefri.dk, TNS behandling, smertebehandling, Kolding Q talent, massage, Helse stedet,

Smilende Clara - der er smertefri efter 30 sekunder.

 

 

Privilligeret fællesbehandling som ofte anvendes i klinikken. Her er det Karen som giver massage til Clara