Talent sponsorat

Klinik BlivSmerteFri har valgt at lave et spillersponsorat på den talentfulde fodboldspiller Clara Kristensen på 17 år.

Clara er et talent som vi ønsker at støtte på flere måder bl.a med behandling af skader med smerteakupunktur samt med sports hypnose.

HVORFOR SPORTS HYPNOSE:

- Dette er for at bidrage til Claras sportsperformance til et højere niveau, da de ubevidste programmeringer er afgørende om det bliver succes eller fiasko. Programmeringerne i det underbevidste sind er nemlig afgørende i alle aspekter i livet. Dette skyldes, at jo mere dit underbevidste sind arbejder med dine ønsker og drømme i bl.a sportens, jo bedre og lettere er det at være sig selv i de udfordringer som findes i eliteidrætten.

Derfor er dette et stort fokuspunkt i samarbejdet med Clara, da det ofte er her de små marginaler der tæller og skaber succes eller fiasko.

Med fokuseret og indsigtsbaseret sports hypnose kan vi hjælpe Clara med at skabe resultater, holde fokus og bevare overblikket.

Ligesom vi kan være motiverende i skadesforløb eller i vejen tilbage til fodbolden efter skader.

Målet er, at vi i samarbejde med Clara kan skabe ro - så alt hendes fokus fremadrettet er på fodbolden, hendes videre udvikling og mål

 

INFO OM CLARA:

 

Clara Kristensen

Mit navn er Clara Kristensen, jeg er 17 år gammel, og jeg er fodboldspiller. Jeg startede med at spille fodbold på et drengehold, da jeg var 6 år gammel. Da jeg var 14 år, var jeg en del af DBU-talent holdet, og i dag spiller jeg fodbold i Kolding på et U18 DM-hold. Til dagligt går jeg i en Team Danmark elite klasse på fodboldlinjen, og gør det på tredje år. De fleste af mine vågne timer bliver brugt på fodbold, og jeg investerer meget tid og mange kræfter på fodbolden. Det gør jeg fordi, jeg har nogle helt klare ambitioner om en professionel karriere, at engang at trække i landsholdstrøjen og prøve mine evner af i udenlandsk fodbold. Jeg har det seneste halvanden år døjet med knæskader, og har i den forbindelse gennemgået to knæoperationer. Jeg er nu tilbage på træningsbanen på fuld tid, og den hårde opstart medførte, at jeg fik skinnebensbetændelse. Her har jeg været i et behandlingsforløb hos Brian, hvor jeg har fået akupunktur, som har hjulpet mig hurtigt tilbage i fodboldstøvlerne igen. Nu føler jeg mig klar og motiveret, til at gå efter mit mål og forfølge min drøm. Jeg har store ambitioner, og glæder mig til at føre dem ud i livet.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Indehaver af Klinik BlivSmerteFri.dk ønsker Clara held og lykke med projektet. Troen på hende er stor, hvilket er årsagen til at dette projekt er sat i søen. Vi vil følge Clara og støtte hende både med behandlinger, mental coaching og tilstedeværelse.

Hilsen

Brian Langvad Johansen